Bachs Blomsterremedier

Bachs Blomsterremedier

Ifølge Dr. Edward Bach er sygdom og følelsesmæssige ubalancer en metode til, at gøre os opmærksom på, at vores personlighed og vores sjæl er i konflikt.

Det første skridt til helbredelse er derfor erkendelsen af, at der er en ubalance.

Hvad er Bachs blomsterremedier?

Bachs blomsterremedier er udtræk fra vilde blomster og planter. Der er 38 remedier i alt.

Hvordan virker remedierne?

Remedierne indtages i vand og påvirker følelser og tanker, således at vores indstilling til livet bliver positiv. Følelser som angst, modløshed, jalousi og ensomhed vil forsvinde efter indtagelse af blomsterremedierne.

Hvordan mærker man at remedierne virker?

  1. Du oplever efter en tid, at du ikke længere tænker på et bestemt tema
  2. Dine omgivelser gør dig opmærksom på, at du har forandret dig og er nemmere at tale med
  3. Du oplever du er mere rolig, glad og føler dig måske mere ungdommelig
  4. Du tør vise dine følelser
  5. Du kommer i bedre fysisk form
  6. De fysiske ubalancer/sygdom forsvinder
  7. Du sover bedre
  8. Du bliver gladere og får overskud

Hvor lang tid skal remedierne indtages?

Som hovedregel skal remedierne indtages så længe kroppen og sindet ønsker det - ofte tager det 3 måneder at behandle et tema. 

Bach Multi Terapi

Bach Multi-Terapi er Healing af krop, sind og psyke ved hjælp af Bachs Blomster remedier på omslag.

Hvad er Healing med Bachs Blomster Remedier?

Dr. Dietmar Krämer, en tysk heil praktiker, beskrev i 1990erne om hvordan hele kroppen kan heales/behandles med Bachs Blomster Remedier ved brug af omslag. 

Kroppen har 242 zoner og hver zone behandles med et remedie – og således kan remedierne virke flere steder på kroppen. 

Ligesom ved indtagelse af Bach Blomster Remedier, så virker også omslagene på sjælelige og psykiske ubalancer – processen går hurtigere og mere mærkbar.